72 400 800 info@it-mester.dk
Pigtråd og tv-overvågning

IT-Mester og SikkerhedsBranchen indgår rammeaftale

Sikkerheden skal naturligvis være i top i SikkerhedsBranchen. IT-Mester og SikkerhedsBranchen – Den Danske Brancheforening for Sikkerhed og Sikring – har derfor indgået en landsdækkende rammeaftale om rådgivning, når SikkerhedsBranchens cirka 240 medlemsvirksomheder fra maj 2018 skal leve op til EU’s skærpede krav til datasikkerhed – den såkaldte persondataforordning eller GDPR.

For at være på forkant med EU’s nye regler på området for datasikkerhed har SikkerhedsBranchen på vegne af sine medlemsvirksomheder indgået en samlet aftale om rådgivning og implementeringsassistance med IT-Mester, så de enkelte medlemmer automatisk er omfattet af aftalen.

De enkelte medlemsvirksomheder får mulighed for individuel rådgivning og analyse af behov med henblik på at leve op til EU’s regler.

”Persondataforordningen er kompleks EU-lovgivning, og som vi har hørt flere gange, risikerer virksomhederne store bøder, hvis de ikke overholder de nye regler. Derfor har SikkerhedsBranchen på vegne af medlemmerne indgået en samlet rammeaftale med IT-Mester, som skal hjælpe brancheorganisationens medlemsvirksomheder med at få implementeret de nødvendige strukturer og it-systemer med henblik på at leve op til reglerne,” forklarer direktør Niels Laulund, IT-Mester.

Landsdækkende og lokal på samme tid

Medlemmerne af SikkerhedsBranchen strækker sig fra de største landsdækkende sikringsleverandører over mindre, lokale leverandører til små enkeltvirksomheder inden for sikkerhed, vagtservice og overvågning. Fælles for organisationens medlemmer er, at de arbejder med personfølsomme data.

Fordelen for medlemmerne af SikkerhedsBranchen er todelt: dels at IT-Mester med cirka 40 afdelinger fordelt rundt i landet kan tilbyde de enkelte medlemmer af SikkerhedsBranchen lokal face-to-face rådgivning, dels at rådgivningen gives af it-kyndige rådgivere.

 

Klik her for www.sikkerhedsbranchen.dk
Klik her og find den nærmeste IT-Mester i dit lokaleområde

Seneste nyt & rådgivning

Modtag vores nyhedsbrev med aktuelle emner inden for it og nyheder fra IT-Mester. Nyhedsbrevet udsendes seks gange om året. 

Du abonnerer nu på vores nyhedsskrivelser. Mange tak for tilliden.