72 400 800 info@it-mester.dk

Mange virksomheder har svært ved at tiltrække de rigtige medarbejdere til virksomhedens it-opgaver. Samtidig kan det være vanskeligt – nærmest umuligt – for en enkelt person at have alle relevante it-faglige kompetencer. Oplever du også det? Løsningen kan være at lave en fast aftale med din lokale IT-Mester og lade os stå for drift og vedligehold.

Det er en generel udfordring for alle, der arbejder med it: Der er mangel på dygtige folk, og efterspørgslen bliver større og større. Det betyder, at særligt mindre virksomheder kan have svært ved at fastholde deres it-medarbejdere eller finde medarbejdere med de rette kompetencer i takt med, at hele it-området med opsætning af mail, drift af hjemmeside og lagerstyring, datasikkerhed og andre af hverdagens it-opgaver bliver mere og mere omfattende. Risikoen er, at virksomheden måske har en it-medarbejder, der kun kan løse halvdelen af hverdagens it-opgaver eller hele tiden er på hælene både tidsmæssigt og kompetencemæssigt. Og så skal du alligevel ud at søge efter en it-serviceleverandør.

 

Undgå tab med aftale om drift og vedligehold

Oplever du også det i din virksomhed? Så bør du overveje at lave en fast aftale med en ekstern it-servicevirksomhed, som på kontrakt står for installation, service og vedligehold af virksomhedens it-systemer. Så kan du og dine medarbejdere bruge tiden på andre og måske vigtigere opgaver – samtidig med, at du ved, at der er styr på datasikkerhed, og at der eksempelvis i tilfælde af indbrud, nedbrud eller tab af data straks iværksættes de aftalte nødprocedurer, så virksomheden undgår driftstab.

En fast aftale om daglige drift og vedligehold af virksomheden kaldes også Managed Service, men hos IT-Mester kan vi bedst lide at tale et sprog, vores kunder forstår. Så vi kalder det bare en fast serviceaftale. Med en fast aftale følger naturligvis en fast pris betalt eksempelvis kvartalsvis eller månedsvis, så der er styr på virksomhedens udgifter til it. Din virksomhed er på den måde hele tiden opdateret med de bedste it-værktøjer. Vi kalder det it-service i øjenhøjde: vi er din engagerede leverandør, og da vi selv er en organisation af selvstændige virksomheder, ved vi hvor vigtigt det er at have leverandører, der ikke taler hen over hovedet på kunderne.

 

Vi står klar i kulissen

Som altid er det din lokale IT-Mester, der er din daglige kontaktperson. Vi er naturligvis også på arbejde, når du holder ferie. I kulissen har vi et netværk af over 100 engagerede og kompetente it-specialister fordelt rundt i landet klar til at træde til, hvis opgaven kræver det. Bedre kan en aftale om drift og vedligehold ikke være. Der er styr på tingene, vi sørger for at overvåge og vedligeholde virksomhedens it-systemer i hverdagen – og kan træde til, hvis der mod forventning skulle opstå en nødsituation.

En aftale om drift og vedligehold af it-systemer beregnes typisk per medarbejder, per arbejdsstation eller per it-system. Det er op til dig at tage stilling til, hvad der passer bedst.

Med en fast aftale om drift og vedligehold af virksomhedens it-systemer bliver hverdagen nemmere, og der er styr på de faste omkostninger. Du får også frihed til at koncentrere dig om andre opgaver end it. Er du interesseret i at høre mere, kommer vi gerne forbi til et uforpligtende møde. Ring til din lokale IT-Mester eller kontakt os på telefon 72 400 800.

 

Seneste nyt & rådgivning

Modtag vores nyhedsbrev med aktuelle emner inden for it og nyheder fra IT-Mester. Nyhedsbrevet udsendes seks gange om året. 

Du abonnerer nu på vores nyhedsskrivelser. Mange tak for tilliden.